De mest populære radiostationer

Vi hører radio på jobbet, i bilen og derhjemme og har gerne radioen tændt, når vi skal opdateres på dagens vigtigste begivenheder i nyhederne. Ligesom der hele tiden kommer ny TV-kanaler til, ændrer den auditive verden sig også, når radiostationer lukkes, og andre kommer til.

Vil du have indblik i, hvilke nye og gamle radiostationer du kan få glæde af i 2020, kan du læse videre og samtidig få viden om, hvilke stationer der er blevet lukket.

Få overblikket over DR’s radiostationer fra 2020

Det er ikke kun på radiofronten, at der kommer til at ske markante ændringer fra årsskiftet. Mens DR3 og DR Ultra bliver digitale kanaler, lukker DR K helt ned og erstattes af DR2+, som vil formidle kultur- og historieindhold.

Ændringerne sker som et led i den spare- og udviklingsplan, som DR lancerede tilbage i september 2018. Besparelserne bunder i politiske beslutninger og er skitseret i Public-Service kontrakten 2019-2023.

Hvad angår radio, sker der også ændringer, som kan få betydning for den måde, du i dag hører kanaler på.

Lyttere, som holder af P7 Mix, må finde sig andre radiostationer fra 2. januar 2020, da denne kanal lukker. P6 Beat og P8 Jazz vil forsat spille musik og sende nyheder en gang i timen, men lukker begge ved udgangen af 2020.

Frem til lukningen af P7 Mix og i løbet af de første måneder af 2020 vil DR lave kampagner, som skal oplyse dig og resten af den danske befolkning om de store ændringer i radio- og TV-billedet.

Derfor sker der ændringer af radiokanaler

Hvert 5. år vedtager og beslutter Folketinget sig for en ny Medieaftale, der skal gælde de kommende 5 år. Tilbage i 2018 vedtog den daværende regering i samarbejde med Dansk Folkeparti den gældende Medieaftale, som har pålagt DR at spare 20%.

Dette betød oprindeligt et samlet farvel til P6 Beat, P8 Jazz og P7 Mix. Efter den nye regering trådte til, har den efterfølgende Kulturminister besluttet at udskyde lukningen af hhv. P8 Jazz og P6 Beat. Der er fundet 15 millioner kroner, som gør det muligt at lade disse 2 kanaler køre uden ændringer i indhold frem til udgangen af 2020.

P7 Mix har fokus på popmusik, og den havde i det første halvår af 2019 i gennemsnit 490.000 lyttere om ugen.

Det blev besluttet politisk at bevare P8 Jazz og P6 Beat i et år frem, da de begge løser unikke opgaver i forhold til musikformidling til den danske befolkning.

Holder du af både dansk og udenlandsk popmusik, behøver du ikke undgå danske radiostationer i 2020. Der lanceres en helt ny kanal, som er målrettet de 15-30årige, der holder af moderne musik.

2020 byder Radio4 og LOUD velkommen

Mens der lukker radiostationer ned, kommer der også helt nye kanaler til i 2020. Radio4 og radio LOUD er de 2 nye stationer, som vi kan byde velkommen til i 2020.

Lær LOUD at kende

LOUD åbner 1. april 2020, da det vandt udbuddet om den fjerde FM-kanal (mens Radio 24/4 tabte efter 8 år i luften). LOUD er i gang med at ansætte medarbejdere op imod dens åbning, og der arbejdes på at forme indhold i henhold til programtilladelsen.

Én af LOUD’s visioner er at være en landsdækkende radio, som skal dække mindst 80% af landet. Mens DR opdeler sendefladerne geografisk og har mange forskellige frekvenser, ønsker den nye kanal at gøre stationen fælles og ens for alle landsdele.

LOUD ønsker at være en kanal for de 15-32årige. Deres programmer bliver en blanding af musik, satire og konstruktiv journalistik.

En typisk arbejdsdag hos stationen kommer til at byde på programmer, hvor blandt andet Danmarks største Youtubere og bloggere kommer til at tilrettelægge programmer efter deres ønsker og passioner. Derudover vil LOUD give plads til, at Danmarks spirende radiotalenter kan prøve kræfter med at sende live.

Det forventes, at forskellige danske kulturpersonligheder og journalister kommer til at være en del af Danmarks nye DAB-radio, som kommer til i foråret 2020.

Lær Radio4 at kende

Radio4 er én af Danmarks nyeste radiostationer, som allerede er i luften og har eksisteret siden efteråret 2019. I sin programerklæring fremgår det, at Radio4 ønsker at være for danskerne. Nyheder og programindholdet skal tage udgangspunkt i danskernes perspektiv og vil være åben overfor at lave sjovt, eksperimenterende og til tider også provokerende indhold.

Kanalen laver landsdækkende nyheder, som har relevans for den brede befolkning, og det er ambitionen, at det skal være en taleradio, der vægter lytterne.

Radio4 overtager den nu lukkede Radio24/7’s sendeflade, men har vision om at være sin egen kanal med nyt og ændret indhold. Dog er der ét program, som Radio4 overtage fra Radio24/7, og det er ”Nattevagten”. Radioprogrammet, hvor lyttere kan ringe eller skrive ind og blive holdt med selskab, hvis de ikke kan eller vil sove.

Hvordan betyder ændringerne for din radiolytning?

Det kan virke som store ændringer, at der fjernes betydningsfulde kanaler fra sendefladen, mens der kommer helt nye kanaler til, som udfordrer de eksisterende radiostationer. Ændringerne kan få betydning for, hvad du hører i radioen, hvis du er glad for DR’s FM-kanaler. Hvad angår det praktiske, vil der ikke blive ændret i dine muligheder for at høre radio, som du plejer.

Uanset din alder, geografiske placering og dine nuværende radiobehov kan det være betydningsfuldt med et overblik over, hvilke måder du kan høre radio på i fremtiden.

Der er 6 måder, du kan lytte til Danmarks radiostationer:

  • Via FM-signalet: Hvordan du foretrækker at høre dine kanaler, er op til dig. Den klassiske måde er via FM-signalet. Der eksisterer forskellige FM-sendemaster i landet, som sender kanaler ud til Danmarks forskellige landsdele. Du skal tune dig ind på disse kanaler på din FM-radio via frekvenser, når du ønsker at høre dem (DR har sendemaster i samtlige landsdele).
  • Via DAB+ radio: En DAB+ radio er videreudviklingen af den velkendte FM-radio. Den giver dig mulighed for at høre digital radio. Når først du har sat radioen til at søge efter de forskellige kanaler i området, vil deres navne fremgå af displayet, og du får nem og ubesværet adgang til at skifte imellem de mange kanaler.
  • Via podcast: Alle radiokanaler har forskellige programmer, som tiltrækker forskellige lyttere. Er du særlig vild med ét eller flere af disse programmer, kan du hente dem som podcasts og have dem med dig på farten eller høre dem, når du vil. Du kan abonnere på programmer og hente dem via app til din mobil eller tablet.
  • Via internettet: Alle radiostationer har deres egne hjemmesider, som du kan høre deres radioprogrammer fra. Du kan finde tidligere programmer og få stor frihed til at høre det, du ønsker.
  • Via digital radio (i bil): Mange mennesker hører radio, mens de kører bil. Mens de nye biler typisk har DAB+ radio, har de ældre modeller en FM-radio.
  • Via dit TV: Har du et Smart-TV, kan du koble det til internettet og herfra få adgang til at høre digital radio. Dit TV vil give dig mulighed for at vælge radiokanaler som apps, så du altid kan få hurtig adgang til dine favorit radiostationer og yndlingsprogrammer.

Få overblikket over DR’s FM-sendemaster

De forskellige kanaler hos DR radio findes på forskellige frekvenser. Vær opmærksom på, at der kan være lokale forskelle i frekvenserne afhængig af, hvor du opholder dig i en bestemt landsdel.

Østjylland

  • 89,2 MHz (P1/P2)
  • 89,9 MHz (P3)
  • 102,0 MHz (P4)

Nordjylland

  • 93,3 MHz (P1/P2)
  • 89,7 MHz (P3)
  • 98,1 MHz (P4)

København

  • 90,8 MHz (P1/P2)
  • 93,3 MHz (P3)
  • 96,5 MHz (P4)

Midt- og Vestjylland

  • 90,2 MHz (P1/P2)
  • 92,9 MHz (P3)
  • 98,5 MHz (P4)

DR sender på de mastebaserede FM-, AM- og DAB net og tilbyder derudover, at du kan høre dine radiokanaler via internettet. På deres hjemmeside kan då få adgang til at høre DR’s radiokanaler.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here