Det lyder måske ikke som den smarteste ide at hacke det firma, som du gerne vil arbejde for – og det er på ingen måde noget, som vi anbefaler, at du prøver. Men det er dog lykkedes for en del personer over årene, og her kan du læse om tre eksempler, hvor det gik godt.
Hacker arbejder for USA’s forsvar og Google
I 1998 stod en gruppe af 7 hackere frem foran den amerikanske kongres. Her talte de om, hvordan internettets sikkerhed var fyldt med huller, og at hvert enkelt medlem i denne gruppe kunne få internettet til at bryde ned i hele verden på under 30 minutter.
Én af disse hackere hed Peiter Zatko. Zatko har blandt andet udviklet et program, der kan gætte sig til at koder og derved få adgang til en masse fortrolige oplysninger. Dette program blev dog aldrig brug til andet end at styrke sikkerheden online, og senere hen fik Peter Zatko et job hos både det amerikanske militær og Google.
Peter Hajas fik et nyt job hos Apple
Inden vi fortæller om, hvad Hajas gjorde, så er det vigtigt at huske på, at store bedrifter i 2011 ikke virker helt så storslåede i dag.
Peter Hajas jailbreakede det lukkede system, der styrede i Phones. Efter at han havde vundet adgang til det lukkede system, redefinerede han måden, hvorpå man modtager notifikationer. Derved kom beskeder og lignende ikke længere op og forstyrrede midt på skærmen, de lignede derimod de notifikationer, som vi alle kender i dag.
Han lavede altså nogle helt nye funktioner i Apples styresystem, og der gik ikke engang ét år, før han var ansat hos denne tech-gigant.
Kevin Mitnick – hacking med stemmens kraft
Kevin Mitnick er en ret kendt hacker, fordi han arbejder på en noget utraditionel måde. Mitnick har tidligere mestret det, man kalder ’social engineering’. Han brugte denne teknik til at snyde sig til passwords hos store firmaer, og derved kunne han få adgang til deres fortrolige oplysninger. Men hvordan gjorde han?
Mitnick startede med at udgive sig for at være mellemleder, som havde glemt telefonnummeret til en anden leder i virksomheden. Dette fik han så udleveret ved at ringe til virksomhedens hovednummer. Når han så kom i kontakt med mellemlederen, ville han fortælle endnu en løgn og derved komme længere og længere ind i virksomheden.
I dag bliver Mitnick ansat af en lang række af virksomheder, fordi de gerne vil have, at han prøver dette i deres virksomhed. Når han har forsøgt sig, aflægger han en rapport, og derved kan de store virksomheder se, hvor der er huller i deres sikkerhedsprocedure.
Man siger at forbrydelse ikke betaler sig, og det gør det også sjældent – men for disse tre personer, så ledte hacking til en ansættelseskontrakt.