5 grunde til du skal udvikle dit website i WordPress

5 gode grunde til at vælge Wordpress

Hvis du ved, hvad et website er, har du sikkert også hørt navnet WordPress. WordPress er et content management system (CMS) og uden tvivl et af verdens mest kendte og anvendte CMS. De primære årsager til WordPress’ popularitet ligger i platformens brugervenlige interface og de mange tilgængelige temaer, som gør, at selv nybegyndere inden for webdesign straks kan opsætte et flot og funktionelt site. Men der er meget mere til WordPress end en overskuelig brugergrænseflade og smukke designs.

Neden for kan du læse fem grunde til, hvorfor WordPress udvikling er så udbredt, og hvorfor platformen er et oplagt valg, når du skal lave et website.

1. WordPress er gratis

WordPress er gratis, forstået på den måde at du kan downloade, installere, bruge og modificere softwaren helt uden omkostninger.

Derudover er WordPress en open source software. Platformens kildekode er derfor åben og tilgængelig for dem, som kunne have interesse i at nærstudere den, eller som kunne tænke sig at lege med den.

Uanset om du står og skal lave et website, eller om du bare er nysgerrig på kodningen, så er WordPress frit tilgængeligt for alle, som kunne have gavn af eller interesse i platformen.

2. WordPress er nemt at bruge og lære

Millioner af mennesker bruger WordPress, og platformen understøtter mindst lige så mange websites. Som nævnt i indledningen er WordPress så populært, fordi systemet er nemt at bruge, og læringskurven er forholdsvis stejl.

WordPress’ enkle men brugervenlige interface gør, at stort set alle kan – og tør – give sig i kast med webdesign.

Når et system er så populært, betyder det også, at der løbende bliver skrevet vejledninger og guider til det. WordPress er ingen undtagelse, og en simpel Googlesøgning viser et hav af vejledninger, der handler om, hvordan man kommer godt i gang med WordPress.

Der er derfor altid hjælp at hente på internettet, skulle du sidde fast med dit WordPress site.

3. Der findes utallige WordPress temaer og plugins

Mange, som bruger WordPress, er hverken webdesignere eller udviklere. Men grunden til, at selv uerfarne nybegyndere kan lave flotte og funktionelle websites er, at der findes utallige WordPress temaer og plugins, som ligger tilgængelige på internettet, og som er gratis at downloade og installere.

Temaer bruges til at give dit website et bestemt udseende, og plugins bruges til at udvide dit website med funktioner, som ikke fås i standardversionen af WordPress.

Med et par enkelte klik kan man derfor opsætte et smukt website og give det de funktioner, som man vil have, at det skal have.

Derudover er temaer og plugins også nemme at installere og fjerne. Bliver du træt af dit websites tema, kan du derfor snildt fjerne det og installere et nyt. Det betyder, du får stor fleksibilitet i forhold til dit sites udseende og funktioner, når du udvikler dit website i WordPress.

4. WordPress er et sikkert system

Med millioner af brugere og udviklere opdages fejl og sikkerhedsbrister med lynets hast, og fejlene og bristerne rettes med lige så høj hastighed. Du kan derfor være sikker på, at hvis der findes fejl, følger der snarest en opdatering, som reparerer fejlen.

De mange WordPress udviklere betyder også, at systemet konstant bliver videreudviklet. For hvert sekund der går, bliver WordPress hurtigere, bedre og mere sikkert til fordel for de mange brugere, som bruger platformen til at understøtte deres sites.

Når du laver dit website i WordPress, vælger du derfor høj sikkerhed, tryghed og vedvarende forbedring.

5. WordPress kan rumme både store og små websites

Som CMS rummer WordPress uendelig fleksibilitet. Du kan udvikle blogs, personlige websites men også e-commerce-sites i WordPress. Mulighederne er mange – du bestemmer, hvad der skal laves, og hvordan det skal laves.

Står du og skal til at lave en WordPress site til din virksomhed, kan det dog være en god idé at kontakte et professionelt webbureau alt efter omfanget af det nye site. Når du hyrer professionelle webudviklere til at lave dit site, får du en garanti for, at dit nye site fungerer optimalt, og at sitets plugins integrerer med hinanden og med WordPress.

Vil du lave en personlig blog dedikeret til din hobby, er det ikke nødvendigt at have et bureau ind over. En personlig blog har nemlig ikke behov for lige så mange funktioner, plugins og integrationer som en webshop, hvorfor du bare uden videre kan kaste dig ud i dit WordPress blogprojekt.