Hver fjerde hjemmeside i verden er nu bygget med WordPress

programming concept: text wordpress with gears over businessman hand

Ifølge w3techs.com benytter hele 58,5% af alle de hjemmesider, hvor Content Management Systemet (CMS) er kendt, WordPress. Det betyder, at hele 27,1 % af samtlige hjemmesider i verden nu er bygget i det samme CMS og at WordPress dermed klart er verdens mest udbredte web content management system foran andre kendte systemer som Joomla og Drupal.

Der findes nok ikke mange, der arbejder med udvikling af hjemmesider eller online markedsføring generelt, der ikke på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendtskab med WordPress. Ifølge den seneste opgørelse over brugen af CMS-systemer er det da heller ikke så underligt da mere end hver fjerde hjemmeside der rammer internettet nu kører på WordPress.

WordPress er open source software der bygger på PHP. Det er oprindeligt udviklet i 2003 af Matt Mullenweg, som et blogsystem, der skulle gøre op med tunge og kryptiske programmer til publicering af HTML. Grundtanken var og er stadig at give alle friheden til at publicere hvad de havde lyst til på internettet uden at behøve den tekniske knowhow, der ellers var kendetegnet for bloggere i starten af årtusindet.

WordPress har i sine 13 leveår undergået en forvandling fra udelukkende at være et blogsystem målrettet bloggere, til at være et fuldbyrdet CMS system som i dag benyttes til alverdens formål, fra blogs til firmahjemmesider og endda større mediesider.

Den succes teknologien har haft har desuden skabt en hel række forretningsmodeller med omdrejningspunkt i WordPress, hvor det, af at bygge WordPress hjemmesider, udbyde kurser, rådgivning, udvikle plugins eller temaer og lang række andre aktiviteter omkring hjemmesideproduktion og online marketing er blevet en levevej for tusinder af mennesker verden over. Selv de store og etablerede bureauer har WordPress med i porteføljen af webløsninger de tilbyder deres kunder.

Fordele og ulemper ved brugen af WordPress

WordPress er kendt for at være let at gå til og har et simpelt brugerinterface der gør det nemt for de fleste at løse deres behov for en simpel hjemmeside eller blog. Med mere end 15.000 udvidelsesmuligheder (plugins) udviklet af det kæmpe økosystem som WordPress er epicentret i, er det heller ikke noget problem at løse mere komplicerede behov eller setups, men her kræves ofte et mere indgående kendskab til HTML og CSS og måske endda PHP.

De ulemper der oftest beskrives i forhold til WordPress er sammenhængskraften mellem WordPress-kernen og plugins udviklet af det store community og dermed risikoen for at plugins fejler når kernen opdateres.

Eksempler på sider bygget I WordPress

Som det ses af nedenstående eksempler, benyttes WordPress af en lang række forskellige typer af virksomheder og organisationer, både i Danmark og i resten af verden og til alt fra virksomhedshjemmesider til blogs og netaviser.

Eksempler på internationale brugere af WordPress:

Eksempler på danske brugere af WordPress: