Dette mobilmærke er det mest populære i Danmark

Den første smartphone blev solgt omkring 2007 – og siden dengang har danskerne virkeligt taget smartphonen til sig. I 2017 havde hele 89 procent af danskerne en smartphone. Tallet er blandt andet blevet så højt, fordi personer over 50 år også er begyndt at tage smartphonen til sig. Den første smartphone, der blev solgt nogensinde, var en iPhone 2G, som blev solgt i USA i 2007. Men hvilke mærker køber vi nu?

Sådan ser fordelingen herud herhjemme

Danskerne er helt vilde med iPhones og Apple helt generelt. I 2017 var hele 49 procent af alle smartphones i Danmark en iPhone. Herefter kom Samsung med 24 procent, og på tredjepladsen kom Huawei med 8 procent.

Det vil altså sige, at cirka halvdelen af danskerne, som ejede en smartphone i 2017, valgte Apple. Apple er på den højeste popularitet nogensinde i Danmark, men det var faktisk ikke dem, der opnåede den største procentvise stigning i 2017.

Huawei stormede nemlig frem på det danske marked og fordoblede sin markedsandel i Danmark fra 2016 til 2017. Og hvis man skal kigge på tallene fra resten af verdenen og lytte til eksperterne, så vil denne udvikling sikkert fortsætte i fremtiden.

Hvordan ser det ud over hele verden?

Hvis vi holder fast i, at antallet af personer, der anvendte en iPhone herhjemme, er på 49 procent, hvordan ser dette så ud i resten af verden? Globalt set har Apple blot en markedsandel på cirka 15 procent, hvilket vil sige, at iPhones er mere end tre gange så populære herhjemme, som de er i resten af verden.

I modsætning til dette, så har Samsung en global markedsandel på 23 procent, hvilket stemmer meget godt overens med, hvor populære de er hjemme. Men hvilke mærker udfylder så de resterende procent?

I Asien er tallene væsentligt anderledes

I Asien vinder mange af de kinesiske brands stærkt frem. Det er især Huawei, som er vildt populært, og som faktisk har Huawei tidligere overhalet Apple i den globale markedsandel. Men hvis man kigger på tallene fra Asien alene, så er det helt tydeligt, at Huawei er markedsleder i dette område.

Så hvis du har sværget til Apple eller Samsung, så bør du måske overveje det en ekstra gang, næste gang du skal ud at købe en ny smartphone.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here