Langsom wi-fi? Sådan kan du optimere din trådløse forbindelse

Hver eneste dag er der danskere, der bliver frustrerede over langsomt wi-fi. Men hvad kan man gøre ved det? Det svarer vi på her på siden, så hvis du oplever langsomt eller hakkende internet, så byt frustrationerne ud med viden og læs med her.

Hvor vigtig er hastigheden?

Hvis du oplever, at dit internet er langsomt, så kan det have noget at gøre med din hastighed, men det er på ingen måde sikkert, at dette er tilfældet.
Hvis du bruger internettet meget, og hvis I er flere mennesker i hjemmet, som enten streamer, gamer eller ser Tv, så har I for det meste brug for mellem 25 og 50 megabyte download. Så hvis I er aktive online og kun har 5 eller 10 megabyte download hastighed, så kan dette godt være skyld i en del af jeres problemer. Test din internet hastighed her.

Hvis du allerede har en høj forbindelse og stadig oplever problemer, så kan du prøve vores fem hurtige råd.

Følg disse fem små råd

Her får du fem konkrete råd, som kan hjælpe til at optimere dit trådløse internet.

  • 1. Optimer placeringen af routeren

Din router skal helst være placeret centralt i hjemmet, eller i hvert fald centralt i forhold til, hvor du ofte bruger dine enheder. Det hjælper ikke noget, at routeren står i kælderen, når du altid bruger computeren på første sal.

  • 2. Fjern blokeringer

Selvom routere ikke altid er lige pæne, så skal de helst ikke være blokeret. Så hvis du har routeren i et skab eller lignende, så kan du med fordel tage den ud.

  • 3. Genstart din router

En regelmæssig genstart (cirka 1-2 gange om måneden) kan hjælpe din router med at køre uden problemer.

  • 4. Fjern forstyrrelser

Står din router lige ved siden af tv boksen? Eller radioen? Så kan du med fordel flytte den væk, da disse enheder kan forstyrre wi-fi signalet.

  • 5. Ring til din udbyder

Din udbyder vil ofte kunne lave små ændringer for at optimere din trådløse forbindelse, så hvis du bliver ved med at opleve problemer, så kan du ringe og spørge.

Forskellen på wi-fi og kablet forbindelse

Når du ringer til din udbyder, skal du dog passe på med at skælde for meget ud over, at din wi-fi er langsomt. Der er nemlig mange udsving på wi-fi, og hvis du bor i et meget befolket område, så kan der være hundredvis af små forstyrrelser – og det kan din internetudbyder altså ikke gøre noget ved.
Udbyderen vil nok råde dig til at bruge en kablet forbindelse, hvis du bliver ved med at opleve problemer.
Den største forskel på LAN-forbindelser og wi-fi er, at du ikke vil opleve de samme forstyrrelser, når du bruger en kablet forbindelse. Herudover er du garanteret en specifik hastighed, når du bruger et kabel, hvilket du ikke er, når du bruger det trådløse netværk.

Comments are closed.