Nye lånemuligheder med NemID

Det vrimler frem med såkaldte kviklån, hvor du ved hjælp af dine NemID-oplysninger hurtigt og nemt kan tage et lån uden sikkerhed på helt op til flere hundrede tusinde kroner. Det tager ikke mere end få minutter at blive godkendt, og du har lynhurtigt pengene. Overvejer du at gøre brug af et sådant lån, så læs med her og få et overblik over de hurtige låns mange fordele, men også hvor du bør have forbehold.

Teknologien har gjort sit indtog på det danske lånemarked, hvor man nu hurtigt kan underskrive lånedokumenterne via sit personlige NemID. Med denne løsning får både långiver og lån tager en sikker løsning, der er baseret på en dobbelt sikkerhedsløsning. NemID tager udgangspunkt i noget du har i hovedet, og noget du har fysisk – din adgangskode og dit nøglekort.

Mange fordele

Står du i en situation, hvor du har brug for et hurtigt lån til for eksempel et nyt fjernsyn eller udbetalingen til en bil, er et kviklån en rigtig god løsning. Mange banker er ikke villige til at lade deres kunder optage lån til rent forbrug, og du skal både sætte en form for sikkerhed til banken samt oplyse, hvad pengene skal bruges til. Alt det slipper du for ved de hurtige lån hos private låneselskaber. Det eneste, du skal gøre, er at oplyse dit NemID, og pengene vil tikke ind på din konto kort efter.

Pas på faldgruberne

De hurtige lån har dog ikke kun fordele. Der er en grund til, at låneselskaber, der tilbyder denne slags lån, tjener styrtende med penge: Renter. Selv helt små lån har nemlig ofte tårnhøje renter, der gør, at du lynhurtigt vil skulle betale det dobbelte tilbage af, hvad du har lånt, hvis du ikke er hurtig til at tilbagebetale pengene. Mange af selskaberne tilbyder dog, at de første 30 dage er rentefrie for nye kunder. Så hvis du blot skal låne for at have lidt ekstra sidst på måneden og dermed ved, at du kan tilbagebetale pengene, når lønnen tikker ind den første, så er sådanne lån en ganske fin løsning.

Undersøg dine muligheder

Der findes en hel jungle af forskellige låneselskaber, der tilbyder hurtige lån. For at give dig selv et overblik, bør du derfor orientere dig grundigt med hensyn til, hvad de forskellige virksomheder tilbyder. Det kan være svært som privatperson at finde hoved og hale i de mange forskelle og ligheder mellem låneselskaberne. Derfor findes der i dag flere forskellige sites, hvor du kan sammenligne de mange lån, som findes på markedet, ud fra skræddersyede parametre. Her får du et overblik over for eksempel den maksimale lånemængde, renterne og aldersbegrænsninger. Disse sider er et rigtig godt værktøj til at give dig selv et overblik og for at sikre, at du vælger den helt rigtige løsning for dig.

Læs det med småt

Som hovedregel bør du altid læse det med småt, inden du gældsætter dig. Der er nemlig en grund til, at det står med småt. Sæt dig rigtig godt ind i, hvad det specifikke lån vil koste dig, så du ikke bliver overrasket over beløbet, når regningen i sidste ende glider ind ad brevsprækken. For det gør den. Så sørg for at lave beregninger over, hvad dit lån vil stige med i henhold til den specifikke rente. Så undgår du ubehagelige overraskelser. Man bør nemlig altid have forbehold for lån, der virker for gode til at være sande. I nogle tilfælde er det nemlig lige præcis, hvad de er.