YouTube fjerner millioner af problematiske videoer

Mere end halvdelen af danskerne bruger YouTube, men voldeligt og chikanerende indhold kan svække brugeres tillid til videotjenesten. I en rapport fra december fremgår det, at platformen gør en indsats for at fjerne potentielt skadeligt indhold. Rapporten er offentliggjort af Google, som ejer YouTube. Den viser, at millionvis af videoer, kanaler og kommentarer er blevet slettet fra YouTube mellem juli og september i 2018.

YouTube sletter pornografi, vold og chikane

I Googles gennemsigtighedsrapport står der eksplicit, at brugere af YouTube skal overholde nogle klare retningslinjer for at opretholde et trygt fællesskab:

At Youtube, we work hard to maintain a safe and vibrant community. We have Community Guidelines that set the rules of the road for what we don’t allow on YouTube. For examble, we do not allow pornography, incitement to violence, harassment, or hate speech”.

Nultolerancen over for blandt andet pornografi, vold og ondskabsfuldhed har ikke alle YouTube-brugere rettet sig efter. Knap otte millioner videoer er blevet fjernet fra Youtube mellem juli og september, fordi de ikke overholdt retningslinjerne. Omkring 225 millioner kommentarer er af samme grund blevet slettet. Ud over det er mange kanaler blevet lukket ned, fordi de gentagne gange har overskredet YouTubes retningslinjer. Med lukningen af kanalerne er yderligere 50 millioner videoer blevet slettet i samme tidsperiode.  

Svært at fjerne alt problematisk indhold

YouTube er en af de mest besøgte hjemmesider i verden. På platformen uploades dagligt enorme mængder af indhold, som kommenteres i stride strømme. Mennesker i alle aldre tager videotjenesten i brug, og den er endda blevet arbejdsrum for mange særligt unge mennesker. Det gælder blandt andet bloggere, influencers og trænings- og ernæringseksperter. YouTube er altså sat for en omfattende og udfordrende opgave i deres bestræbelse på at slette alt problematisk indhold fra hjemmesiden. 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here