De bedste analoge spil

I dag findes der computerspil i mange forskellige afskygninger. De kan både være underholdende, udfordrende og lærerige.

Men uanset hvor mange nye og spændende features og egenskaber, de moderne computerspil har, er der stadig visse aspekter af de ”gammeldags”, analoge spil, de aldrig helt vil kunne erstatte. Dels samværet med andre mennesker, hyggen og for manges vedkommende også den nostalgi, der følger med mange analoge spil, kan være svære at erstatte i det digitale univers.

Her får du en liste over de bedste analoge spil.

Prøv lykken med terningspil

Terningspil er en vaskeægte klassiker. Spillenes ofte simple opbygning gør dem egnede til de fleste – både børn og voksne. Spil som balut, meyer og yatzy er gode selskabsspil, som kan give anledning til meget sjov.

Mens de fleste kender til de førnævnt terningspil, findes der mange forskellige varianter, som har det til fælles med blandt andet yatzy, at de er nemme at spille, fordi man ikke skal bruge meget mere end et par terninger og et stykke papir til at notere point på.

Som nævnt kan digitale spil af og til have svært ved at erstatte alle elementerne ved de analoge spil, men der findes faktisk vellykkede online udgaver af eksempelvis yatzy. Her kan du spille det populære terningspil når, og hvor du vil. Der er tale om et gratis spil, som de fleste kan få meget sjov ud af.

Quizspil sætter hjernen på prøve

Ligesom det gælder for mange af de førnævnte terningspil, egner quizspil sig også rigtig godt i sociale sammenhænge. Quizspil fås ligeledes i mange forskellige varianter, som blandt andet kan være tilpasset forskellige aldersgrupper, sværhedsgrader og lignende.

Quizspil har til alle tider været populære og har blandt andet gennem tiden også optrådt i forskellige afskygninger på TV og i radioen.

De egner sig både godt til en aften i selskab med familien og til større sociale arrangementer med flere deltagere. Vælg enten en klassisk variant med traditionelle quizspørgsmål som eksempelvis Bezzerwizzer eller Trivial Pursuit eller vælg en variant med en twist, som for eksempel Hint, hvor holdene også dyster i, hvem der bedst kan tegne, mime, nynne og så videre. Sådanne spil kan give anledning til en underholdende og unik type samvær, som digitale spil kan have rigtig svært ved at erstatte til fulde.

Klassiske brætspil vækker strategen i dig

Laver man en liste over de bedste analoge spil, kan man næppe komme udenom de klassiske brætspil. Spil som Ludo, Matador, backgammon, Scrabble, Stratego og Risk kender de fleste, men der kommer hele tiden nye brætspil til. Mens brætspil ofte henvender sig til børn, egner de sig i høj grad også til voksne. Stemingen, der kan skabes om et godt brætspil er svær at finde nogen andre steder.

Er I vilde med at spille brætspil i din familie, kan I eventuelt gøre det til en fast tradition at udfordre hinanden i forskellige spil fra tid til anden. De klassiske varianter er altid et hit, men I kan også vælge at gå på opdagelse i nogle af de nyere spil, der er kommet på markedet.